LMC-T.E.C. KLUB DANMARK

www.lmc-tecklubdanmark.dk

WEEKENDTUR OG 1 ÅRS FØDSELSDAG










Tre dejlige hunde sørgede for at "holde orden på sagerne" blandt deltagerne i klubbens weekend arrangement.


Der havde lige sneget sig en "bette action" ind sammen med nogle af klubmedlemmernes LMC'ere... Det var Kai & Mona's (webmaster) nye Adria action.


Fredagen bød på dejligt vejr, årstiden taget i betragtning og om eftermiddagen samledes nogle af deltagerne sig og hyggesnakkede... Det er virkeligt en ting som vi alle sætter pris på ved klubben, nemlig det at alle er med i det omfang de selv ønsker det og ingen bliver ladt udenfor. Samtidig skal der også være plads til at "man" bare har lyst til at være sig selv i en periode, uden nogen rynker på næsen over det...

Alt var udsolgt til Ribe Camping's Oktoberfest 2013


Campingmutter & Campingfatter orienterede lidt om aftenens program.

På guidet tur i Ribe

Lørdag formiddag kunne man deltage i en guidet tur i Ribe og omkring kl. 11, begyndte folk at samles foran turistbureauet... Nogle medlemmer havde mere gavn af den friske luft end andre...efter fredagens OKTOBERFEST...


Klubbens formand skulle lige have nogle billeder med hjem til familiealbummet.

Vi fik en god guidet tur gennem Ribe's indre by, men sidst på turen gik flere af os rundt og frøs med anstand, som her ved Ribe's mindste hus - 25 kvm, hvor der da huset blev bygget, boede 12 personer...ganske imponerende.


Man har virkeligt boet tæt...dengang der boede 12 mennesker i det lille hus, som i dag stadig er i privat eje.

Søndag morgen blev det tid til at tage afsked med hinanden og det blev blandt andet gjort ved det fælles morgenbord, hvor klubben gav rundstykker. Poul Larsen holdt en lille improviseret afskedstale og vi var alle enige om at han og ikke mindst Kim Veng, havde gjort et stort og flot arbejde for at vi alle kunne tage hjem med følelsen af at have tilbragt en god weekend på Ribe Camping.



Nogle af klubdeltagerne var klædt ud i ægte tyrolerstil. Tove & Poul og Tove & Gunnar, det var bare så flot tøj!

Tove, på billedet herover, havde iøvrigt også skrevet en lille sang til hyldest for klubben som blev delt ud til hele salen, som sang så taget næsten lettede...










Det var en god fest...og maden? wienerschnitzel mit pommes und gemüse, ville selv en tysker være blevet misundelig over. 

Det smagte utroligt godt og schnitzlernes størrelse kunne kokken ikke skamme sig over!


Nogle havde travlt med at komme indenfor hos Ribe Bryghus, mens Tove faldt for katten som bød os velkommen ved at være legesyg og ganske uimodståelig...





Det var overraskende hvor lidt plads man skulle bruge hos Ribe Bryghus, for at lave rigtig god øl...

Fælles morgenmad - søndag morgen

Det blev snart tid til hjemrejse for de flestes vedkommende... Ses vi på næste tur med klubben?

På tur til Mandø

Nogle af klubbens medlemmer var på tur til Mandø, som på grund af vejret, var blevet udsat til om fredagen.



...det er store vidder...det der Vadehav...


...og så også lige ved Kammerlusen